With Saybia in the studio – part 1 (in Danish)

Forhistorie
Den 21. Januar 2002, udgav 5 unge knøse med oprindelse fra Fyn og Norge en plade. En debutplade. Pladen hed The Second You Sleep, og bandet hedder Saybia. Efter 2 år og 200 koncerter er det tid at komme videre…

Nutid
Vi har 20 ideer, færdige og halv-færdige numre med i kufferten som skal ud af systemet, ned på bånd, og det bedste af det skal ud på en plade. Den svære to’er. Heldigvis er det nærmere en smuk solopgang, end en tung sky over hovedet.

Til Gotland
En Convoy bestående af en lastbil fra Eurocar, et grønt folkevognsrugbrød fra 1975 uden varme og en svensk Volvo, drog vi afsted fra øveren fredag den 9. Januar, klokken ca. 12:30. Lastbilen pakket med trommer, guitarer, basser, forstærkere, højtalere, keyboards, et flygel, et orgel, lamper, tæpper, kondicykel (ja!) og alverdens andre ting. Turen gik mod Øresundsbroen, gennem Skåne til Oscarshamn, hvor vi skulle nå en færge klokken 21. I et folkevognsrugbrød uden varme er det en lang og kold tur…

Klokken ca. 00:30 nåede vi Gotland og studiet, og følte os hjemme med det samme. Her er en virkelig god vibe. Ud over studiet, hvor vi naturligvis kommer til at bruge langt det meste af tiden, har vi lejet os ind i en lejlighed oppe i byen, så vi har et sted at sove. Der er desværre rygning forbudt i lejligheden, men heldigvis er der altan med havudsigt, hvor man kan ryge sin morgencig, så det er et kompromis der er til at leve med…

Trommerne, Ludwig
Jeg har taget to trommesæt med mig. Et blue sparkle Ludwig fra midt 70´erne bestående af 26” stortromme og 14”, 16”, 18” toms. Jeg fandt det i 2001 da alle grundspor til TSYS (The Second You Sleep, red.) var indspillet, og vi skulle til Stockholm og indspille strygere. Vi gik en tur rundt i området og kom til at stikke hovederne ind i en musikforretning der solgte Vintage-instrumenter – hovedsageligt guitarer og trommer. Mit første møde med vintage-trommer. Foran mig stod mit drømmesæt. Det fik mine håndflader til at svede, og mit hjerte til at slå hurtigere. Det var jeg nødt til at have med hjem. Siden har jeg brugt det live, hvilket det egner sig fremragende til og har ikke haft det med i studiet, med undtagelse af et par demo-indspilninger. Så jeg er meget spændt på hvad det kan på det område.

Trommerne, Slingerland
Det andet er et senere fund. Et champagne sparkle Slingerland fra midt 60´erne, som består af 22” stortromme, 13″ og 16” toms. Det har et hurtigere anslag, og er klarere og rundere i lyden, og nemmere at styre end Ludwig-sættet, som pga. de store kedler er mere skramlede og tungere at spille på.

Lilletrommer
Jeg har tre lilletrommer med mig: En 14×5” Ludwig blue sparkle jazz festival fra midt 60´erne, en 14×6” Ludwig i blik, og en Pearl Masterworks 14×4” i rosentræ som desværre er blevet skæv i reifen. Så den er der ikke meget ved pt… Ud over disse har jeg slæbt et lille sortiment af bækkener med, 6″, 8″, 10” rototoms, en Gong og div. raslegrej.

Fortsættelse følger…

Author

Palle Sørensen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s