En ny begyndelse

Hitfaktoren er i bund, men kvaliteten i musikken har fået et nyk opad. Saybia lagde hovedet på blokken og spillede ene nye og meget anderledes numre – og slap fra det med æren i behold.

De er den største rocksensation i ti år herhjemme, fynske Saybia, med aner og rødder i Nyborg. Deres debutalbum har solgt på den rigtige side af 300.000 eksemplarer ligeligt fordelt mellem ind- og udland.

Hit på hit har for længst gjort dem til hvermandseje. Og så gør de lige netop det, man ikke skal, når man stiller sig op foran 15.000 publikummer på Roskilde en lørdag/søndag nat kl. 02.15, nemlig at spille lutter nye numre, alle elleve fra opfølgeren, som først er på gaden medio september. Ingen kendte, ingen sing-a-long, og publikum kviede sig. Forståeligt, for netop på dette spilletidspunkt plejer Holger Fællessanger at melde sin ankomst i form af et band med sange alle kender og kan synge med på.

Men ikke Saybia. Lad os derfor retfærdigvis kalde dem »modige Saybia«. Men det, der på forhånd lignede et kommercielt selvmord, udartede sig i stedet til en rigtig fin oplevelse, som mest af alt viste et band, der såvel menneskeligt som musikalsk har flyttet sig. Så fra at lyde som en klon af en klon (Coldplay), lyder det ny Saybia som superrockerne Radiohead anno 1995 og deres mesterværk »The Bends«.

»Stranded« hedder sangen, som binder det gamle og det radikalt forvandlede Saybia sammen musikalsk. Den er blot et af flere virkelig fine tracks, som fungerede overordentlig godt i Roskilde. Naturligvis anført af Søren Huus’ englefantastiske stemme, hvis lige simpelthen ikke findes i andedammen.

Et mere afdæmpet og organisk toneleje virker umiddelbart som kommercielt selvmord, men det lyder til gengæld bedre end nogensinde. Fundamentet for en ny begyndelse blev skabt denne nattetime, og én ting er sikkert: Kedelig bliver fortsættelsen ikke.

Rating

4 out of 6

Author

Thomas Søie Hansen