I Surrende myself. Into the arms of a beautiful stranger… Saybia med Søren Huus i front var lige ved at gå glip af spillestedet 1000Fryd. Støtten til Foreningen For Flere Ungdomshuse har dog reddet koncerten i land.
De fleste spillesteder ville næppe sige nej til en gratis koncert med snart pladeaktuelle danske Saybia. Men alternative 1000Fryd i Aalborg står vagt om grundholdningerne. Her sagde man først ja til en intimkoncert 31. august efter nøje overvejelser for og imod.
Problem: Etablerede Saybia udkommer på det multinationale pladeselskab EMI Music, og det er så stærk en kop te for 1000Fryd, at den stort set er udrikkelig. Men, men, men. 1000Fryd faldt alligevel til patten.
– Overskuddet fra billetsalget går jo til Foreningen For Flere Ungdomshuse. Det er en god sag, og derfor valgte vi at sige ja, fortæller 1000Fryds “Matin”, der ikke ønsker sit efternavn i medierne.
– Det er min politik, konstaterer “Matin”. Den ekskkusive optræden på 1000Fryd 31. august bliver angiveligt den første af fire intimkoncertni Danmark det kommende efterår og følger lige i hælene på Saybias tredje studiealbum. Det er netop blevet færdigindspillet og udkommer fire dage tideligere med titlen “Eyes On The Highway”.
Single-udspillet “Angel” venter dog allerede lige om hjørnet. Forsalget til Saybia på 1000 Fryd 31. august er nu skudt i gang på Billetlugen.
Author
Lars Vedsted (Nørresundby Avis)