Album review of Eyes On The Highway (Danish)

Saybia: Med ryggen mod grædemuren

Der har i de seneste år været ildevarslende stille omkring fynske Saybia i forhold til den ekstreme fokus, der ramte bandet tilbage i 2002.

Dengang Saybia skrev historie ved at være den første debuterende danske rockgruppe, der strøg direkte ind på en førsteplads på den danske albumhitliste.

”The Second You Sleep” solgte samlet 300.000 eksemplarer i ind- og udland og blev en landeplage – med tryk på plage. For da opfølgeren ”These Are the Days” udkom i 2004 havde folkeopinionen vendt sig mod hæren af tuderock-bands. Og så hjalp det kun lidt, at Saybia’s andet album faktisk var konstrueret med samme melodiøse håndværks-præcision som debuten.

Kvalmegrænsen for den blåt brægende rock var simpelthen overskredet, og ”tuderock” blev et af tidens værste skældsord.

Ingen panik
Så det ligner en situation, hvor Saybia med det nye album, ”Eyes on the Highway”, står i forsvarsposition med ryggen mod grædemuren. Bandet har dog gjort det rigtige. Fynboerne er ikke gået i panik rent musikalsk – og f.eks. vendt tilbage med beat-bankende new rave eller et andet desperat bud på moderigtig pejlen.

Gruppen har arbejdet i flere år på at skrive frisk materiale og indspille det nye album, og pausen har været sund for både os og Saybia: Bandet fastholder det grundlæggende udtryk, som har gummiskoene dybt plantet i gammeldags sangskrivning med den akustiske guitar som samlingspunkt.

De gode nyheder er, at Saybia fortsat følges af en gavmild melodisk muse, for stort set alle sangene leveres med nyn-med-garanti, og samtidig justerer kvintetten lige en anelse på rock-formularen. Hvor debuten var præget af friseret og silkeblød strømlinethed, er ”Eyes on the Highway” mere organisk, varieret og grofthakket.

Den lidt blues-bøjede ”A Walk in the Park” og den passionerede og symfoniske protest-ballade ”On Her Behalf” er gode eksempel på, at Saybia er på vej til at udvide det musikalske format fra sort/hvid-melankoli til farvemættet widescreen.

Kleenex-besparende
Hygge-flæberiet er i vid udstrækning erstattet af en mere moden smerte og søgen efter afklaring, hvor skønsanger Søren Huss ikke er bange for at inkludere sine betragtninger omkring det at blive nyslået farmand.

Han har fået mere soul og selvtillid på stemmebåndet, men forvent dog ikke lyrisk Bono-standard. Saybia er trods alt hverken U2 eller Gasolin’, og det samlede pladesalg på cirka en halv mio. album er stadig meget længere fremme end den kunstneriske kvalitet. Lyt bl.a. til den bedøvede mainstream i ”The Odds”, der er en alt for sikker satsning fra Saybia.

Men man mærker en klar ambition fra bandet om at havne i pladesamlinger hos folk med god smag. ”Eyes on the Highway” har et sikkert greb om rock-rattet – og gruppen styrer band-bussen i den rigtige retning.

Rating

4 out of 6

Author

Anders Houmøller Thomsen (Jyllands Posten)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s