To cry or whimp – that’s the question (in Danish)

Hvad kan vi forvente os af det nye album?
En lysende, kontrastfyldt, ambitiøs og gennemarbejdet samling sange. Det er vores mest uptempo udgivelse til dato og tilføjer en del nye farver til vores univers, men albummet trækker samtidig også referencer tilbage til de to første albums, samt til tiden før vi fik en pladekontrakt.

Man hører tit snak om ‘den svære to’er’, men står man også overfor nogle særlige udfordringer, når man skal lave sit tredje album?
Jeg tror den største udfordring på dette album har været vores egne ambitioner og forventninger til os selv, individuelt som musikere og dermed også som band. Vi ville presse os selv til det yderste, eksperimentere og spille os selv ud til grænserne.
Hvor vi måske af og til under indspilningen af ‘These Are The Days’ følte at hele verden kiggede over vores skuldre, har vi på denne plade kunne lukke omverdenen ude under indspilningerne og koncentrere os 100 procent om at formidle vores musik på bedst mulige måde.

Er der nogle inspirationskilder eller påvirkninger, som har været særligt betydningsfulde for ‘Eyes on the Highway’?
Det er en kombination af flere ting og begivenheder, der har været med til at forme dette album. Denne pladeproces har givet os mulighed for at bygge vores eget indspilnings studie.

Det har selvfølgelig været stærkt medvirkende til pladens lyd, men det har også givet os mulighed for at arbejde længere og mere intensivt, end vi før har gjort.

Vi har for eksempel kunne lægge sange på hylden, tage dem ned igen og har dermed haft mulighed for at gennemarbejde sangene indtil vi alle i bandet var 100 procent tilfredse. Vi har brugt mere tid på dette album end de to andre tilsammen.

Vi valgte at arbejde med Rune Nissen-Petersen som producer denne gang, og han har naturligvis også haft en stor indflydelse på pladen. Han har kendt os i mange år efterhånden, helt tilbage fra tiden hvor vi ikke havde pladekontrakt, og lavede dengang et par demoer sammen med os. Jeg synes det har været fantasisk at arbejde med en person med så stor en dybde i forhold til vores historie og han har været en god guide at have med ombord.

Vi henter inspiration mange steder fra. Vi er fem forskellige mennesker, også når det kommer til musiksmag. Så vi bringer allesammen vores egne erfaringer og referencer med i øvelokalet. Det er derfor umuligt at sætte en fællesnævner på vores inspirationskilde, andet end måske det liv vi hver især lever ved siden af Saybia.

Set udefra kan det godt se ud som om, at I bragede igennem til succes’ens tinder med det første album, mens der bagefter har skullet kæmpes mere. Er det også sådan, I selv har oplevet det?
Succesen på ‘The Second You Sleep’ kom i kølvandet på en tørkeperiode i forhold til nye bands i Danmark. Så der var en sensationsstemning omkring os dengang.

Retrospektivt set var ‘These Are The Days’ en naturlig reaktion på første plade og på den ufattelige succes vi oplevede og derfor også en anderledes plade, som er mere indadvendt en vores debut og derfor måske ikke trænger så hurtigt og nemt ind under huden på lytteren.

Albummet udkom i download-salg en uge før den fysiske cd ramte butikkerne – hvordan kan det være?
Pladeselskabs-tetris 😉

Allerede i mandags så jeg en anmeldelse af jeres nye plade, hvor udtrykket ‘klynkerock’ blev brugt – igen igen. Hvor meget klynk er der på pladen, hvis I selv skal sige det?
Ingen. Hele pladen er stort set en stor bevægelse fra et mørkt sted til et lysere. A Way Out er efter min mening det eneste nummer på albummet der forbliver i en mørk stemning hele sangen igennem.

Irriterer det jer, når folk bruger udtrykket ‘klynkerock’ om jer?
Ja, til tider. At klynke er et negativt ladet ord i vores verden og lyder patetisk… Så hellere kalde det tuderock. At tude er der i det mindste lidt nosser bag;)

Hvis I skulle finde på et andet, mere dækkende udtryk for jeres musik, hvad kunne det så være?
Kærlighedsrock;)… Livsrock;)

I har selv prøvet at være den helt hotte nye overraskelse på den danske musikscene – set fra jeres udkigspunkt, hvor rykker det så på den hjemlige musikscene netop nu? Hvilke tendenser eller hvilke grupper tror I på?
Vi lægger og har altid lagt vægt på sangskrivningen. Det er det der holder i vores verden. Der er ikke mange bands fremme lige nu der har samme tilgang til musikken som os, men det er fedt at se den danske musikscene er blevet så mangfoldig og vibrerende her de sidste år, og det er også fedt at de fynske bands er kommet på banen I form af blandt andet Rock Hard Power Spray og Kissasway Trail.

Author

Anya Mathilde Poulsen (DR)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s