Fear of closing among venues (in Danish)

En ny lov tvinger spillesteder til at skrue ned for musikken. Formanden for de danske spillesteder frygter for den levende musiks fremtid

Hvis en ny lov ikke bliver opgivet, vil livemusik i fremtidens Danmark begrænse sig til lidt soft-jazz eller en fløjtekoncert.

Det frygter formand for Spillesteder i Danmark Jesper Nordahl. Ifølge ham betyder en ny lov, der træder i kraft 15. februar næste år, at der til koncerter ikke må spilles højere end 85 decibel, og han forudser, at det vil betyde, at de fleste spillesteder må lukke.

Han kalder loven »fuldstændig tåbelig« og understreger, at Danmark i forvejen har meget restriktive regler.

Schweiziske tilstande
Forsanger i Saybia Søren Huss kalder loven »et kvælertag på kulturen«.

»Hvis man har en lille jazzklub, går det nok at spille så lavt, men har man en rockklub, bliver man nok nødt til at lukke,« siger han.

Søren Huss frygter, at Danmark ender med at have schweiziske tilstande.

»Der må man ikke spille højere end 93 decibel, og der er målere til koncerten, som måler lydstyrken. Når vi er færdige med at spille, bliver målingerne sendt til politistationen, og så får spillestedet en bøde, i forhold til hvor meget vi har været over grænsen,« fortæller han.

De nye krav bliver indført i Danmark som følge af et EU-direktiv om støjregulering på arbejdspladser.

Vil hjælpe spillestederne
I Arbejdstilsynet, der skal sørge for, at loven bliver overholdt, mener de, at koncertarrangørerne skal slappe af. Ifølge pressekoordinator Jakob Hjuler Tamsmark er frygten ubegrundet.

»Det er den lyd, der strømmer ind i ørerne på medarbejderne, der ikke må være højere end 85 decibel,« siger han og fortæller, at en arbejdsgruppe i øjeblikket ser på forskellige muligheder, der kan hjælpe spillestederne. Men han vil ikke afvise, at publikum nogle steder vil opleve en lavere lyd.

Jesper Nordahl har studeret loven »meget grundigt«, og han kan ikke genkende den forklaring. Ifølge ham handler loven om, at medarbejdere på virksomheder netop skal undgå at bære høreværn, og derfor er den forklaring ikke en løsning.

Nu vil han kontakte den klassiske musikscene og diskotekerne, så de sammen kan kæmpe for en løsning.

Author:

Pelle Ammundsen (Nyhedsavisen)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s