Hvor kommer I oprindeligt fra?
Fra Frederikshavn, Nyborg, Ringsted og Valby.
Hvad er det mærkeligste i har oplevet som band?
Hmm, den er svær. Vi er et relativt nyt band, så vi har ikke nået at samle så mange sjove anekdoter endnu. Spørg os igen om et år, så lover vi at ha’ en god historie parat.
Hvad drømmer I om?
Den anden nat drømte jeg, at jeg var på ferie i Polen, og blev meget positivt overrasket over den venlige lokalbefolkning… Som band drømmer vi om at komme vidt og bredt ud med vores musik, og at der er et publikum derude til sådan nogle som os.
Hvordan fandt I på jeres bandnavn?
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det kom til mig som en åbenbaring. Men den kedelige sandheden er, at det er resultatet af en lang, lang brainstorm proces. Men vi er glade for det.
Hvor var du, da du fik at vide, at du var med i KarriereKanonen?
Jeg var udenfor Musikværftet på Refshaleøen og ved at låse min cykel op efter en lang dag i øvelokalet. Og det var gode nyheder.
Hvad betyder det for jer, at i er udvalgt til KarriereKanonen?
Først og fremmest er det jo en stor anerkendelse og et kærkomment klap på skulderen, at blive udvalgt ud af så stort et antal ansøgere. Vi glæder os til at være med og håber at få et skub i den rigtige retning. Og på en blød landing efter at være blevet skudt ud af kanonen.