Review of Søren’s concert in Nyborg on November 1st

“Never have I seen so much warmth and mirth as this evening”

Søren Huss at Borgerforeningen Nyborg (tour start) on Thursday November 1st 2012

Thursday evening in Borgerforeningen in Nyborg was a very special experience. Both for us as the audience, but I think in as much of Søren Huss and the band, who were greeted by a commitment that I have ever experienced at a concert in Denmark. Never have I seen so much warmth and mirth as this evening at an unusually charming venue.

Søren Huss published  his first solo album “Troen & Ingen” in 2010, and let me say it right away. I think  the album is one of the best made in Denmark this millennium. I was  therefore curious as to how the set list would look like, compared to combine songs from his debut and then “Oppefra & Ned”, released a month ago. It was also exciting to see if Huss could maintain the nerve in a concert with a mixture of the two albums. “Troen & Ingen” has its own unique history, where the last album don’t rise out of an incident or similar, and therefore does not have the same thread. “Oppefra & Ned” is a  great album, and most of the songs work great live.

Rock’n’roll

The evening’s main character, who is always dressed in black, went on stage around 20.50 – alone. Søren Huss seemed a bit nervous, and he couldn’t be blamed. The concert in his hometown was sold out, and 600 people were almost crammed into the venue, which increasingly came to resemble a Finnish sauna. “Holy shit, where are many – I did not know that there lived so many in Nyborg”. That was the opening line before he concentrated sat down to the keyboard and gave “Troen & Ingen” (thus the title song from the solo debut), so it ran cold down my spine.

Then the band came on stage and sat pace in a couple songs where it subsequently was fortunate that Borgerforeningen still stood upright. The title song from the new album, “Oppefra Og Ned” and “Det Er Ganske Enkelt” came far beyond the stage. Pure rock’n’roll. Something wonderful about the new album is that it contains more up-tempo songs as aforesaid, and one of the concert’s absolute highlights was the “Den Dér Isme” which got several of the attendance to break out in dance.

Sometimes  a bit boring Keyboard

Equally irresistible good it sounded when Søren Huss threw himself upon his acoustic guitar, just as boring it became when he sat down to the keyboard. Christoffer Møller was on tangents and did it excellently, so it seemed a bit like a double treat in songs lis “Fru Mørk”, which in my opinion is the new albums weakest song, and does not hit spot on live either. However the keyboard worked fine in beautiful moments like the ballads “Koma” and “Øjeblikket”.

In the middle of the concert, which lasted about an hour and 25 minutes, came a decidedly magical passage where they played four songs from “Troen & Ingen”. “Som Mejslet I Massiv Granit” and “Du Er” was in some way more beautiful than ever. Magic, nothing else. Søren Huss is without doubt one of the best singers in Denmark, and best proved in the subdued songs.

The band also deserves applause along the way. Drummer Jesper Elnegaard simply played his butt off throughout the evening, Morten Jørgensen delivered the baseline on bass, Christoffer Møller on tangents had some good solos, and then especially the strict playing Jeppe Kjellberg (also known from WhoMadeWho) on electric and acoustic guitar and mandolin shone. Whatever he touched, it worked just.

Søren Huss was quite talkative, and of course it gave an extra dimension, that the concert took place in his hometown. You could feel the respect people have for him and what he accomplishes. There were both sent a greeting to the father and mother from the stage, and toasted in both beer and water. It seems like he is well on the way forward, and it’s really nice to see. The Danish music world need a man like him. An artist who writes good, honest songs – and even in the native language. He is so authentic live, and so “on” as it humanly possible. The concert is made in the moment, and it is a big part of what creates the magic.

The band came in for three encores, which the hit from “Troen & Ingen”, “Et Hav Af Udstrækte Hænder” was truly superior. Here Kjellberg shined on the mandolin. The concert was very adequate closed with the anthem “Tak For Dansen”, which brought an end to an experience out of the ordinary. Before the last song, Huss told that he had invented a new word – “soul petting”. A truly appropriate word to use in this case, as he touched so many souls on this quite unusual evening in Nyborg.

Rating

5 stars out of 6

Author

Morten Larsen (GAFFA)

Photo

Anja Ankerstjerne

Gallery

Watch all the photos taken by Anja Ankerstjerne.

Original Danish review

Søren Huss
Borgerforeningen Nyborg (turnéstart),
torsdag d. 1. november 2012
På hjemmebane sejrede Søren Huss med en musikalsk knockout af de helt store
Torsdag aften i Borgerforeningen i Nyborg blev en helt speciel oplevelse. Både for os som publikum, men jeg tror i lige så høj grad for Søren Huss og bandet, der blev mødt af en opbakning, som jeg aldrig nogensinde har oplevet til en koncert i Danmark. Aldrig har jeg oplevet så megen varme og samtidig liv og glade dage som denne aften på et ualmindeligt charmerende spillested sidste stop før Sjælland. Alene alt dette var turen fra Aarhus værd.

Søren Huss udgav i 2010 sit første soloalbum, “Troen Og Ingen”, og lad mig sige det med det samme. Det album synes jeg er et af de bedste, som er lavet i Danmark i dette årtusinde. Derfor var jeg spændt på, hvordan sætlisten ville tage sig ud i forhold til at kombinere sangene fra debuten og så “Oppefra Og Ned”, der udkom for en måneds tid siden. Spændende var det også, om Huss kunne bevare nerven i koncerten med en blanding af to album. “Troen Og Ingen” har sin helt egen unikke historie, hvor det seneste album jo ikke udspringer af en hændelse eller lignende, og derfor ikke har den samme røde tråd. Dermed ikke sagt at “Oppefra Og Ned” ikke er et godt album. Det er mere end det, og langt de fleste af sangene fungerede fantastisk live.

Rock’n’roll

Aftenens hovedperson, som altid klædt i sort, gik på scenen omkring 20.50 – alene. Søren Huss virkede en smule nervøs, og det kunne absolut ingen fortænke manden i. Koncerten i hans hjemby var udsolgt, og 600 mennesker var nærmest proppet ind i en sal, der mere og mere kom til at minde om en finsk sauna. “Hold da kæft, hvor er I mange – jeg vidste slet ikke der boede så mange i Nyborg”. Sådan lød indgangsreplikken, inden han koncentreret satte sig til keyboardet og gav “Troen Og Ingen” (altså titelsangen fra solodebuten), så det løb koldt ned ad ryggen.

Så kom bandet på scenen, og satte gang i et par sange, hvor det efterfølgende var heldigt at Borgerforeningen endnu stod oprejst. Titelsangen fra det nye album, “Oppefra Og Ned”, og “Det Er Ganske Enkelt” kom langt ud over scenekanten. Ren rock’n’roll. Noget dejligt ved det nye album er, at det indeholder flere up-tempo sange som førnævnte, og et af koncertens absolutte højdepunkter var “Den Dér Isme”, som fik flere af de tilstedeværende til at bryde ud i dans.

Til tider småkedeligt keyboard

Ligeså uimodståeligt godt det lød, når Søren Huss kastede sig over sin akustiske guitar, lige så kedeligt blev det også til tider, når han satte sig til keyboardet. Christoffer Møller var med på tangenter og gjorde det fortrinligt, så det virkede lidt som dobbeltkonfekt i blandt andet “Fru Mørke”, som efter min mening er den nye skives svageste nummer, og heller ikke ramte plet live. Keyboardet fungerede dog også fint i flotte øjeblikke som balladen “Koma” og “Øjeblikket”.

Midt i koncerten, som varede omkring en time og 25 minutter, kom en decideret magisk passage, hvor der blev spillet fire numre fra “Troen Og Ingen”. “Som Mejslet I Massiv Granit” og “Du Er” lød på en eller anden måde smukkere end nogensinde. Magisk. Intet andet. Søren Huss er uden tvivl en af de bedste sangere i Danmark, og dette beviste han bedst i de afdæmpede sange.

Bandet skal også have applaus med på vejen. Trommeslager Jesper Elnegaard spillede aftenen igennem simpelthen røven ud af bukserne, Morten Jørgensen lagde bunden på bassen, Christoffer Møller på tangenter havde nogle gode soloer, og så brillerede ikke mindst strengeleger Jeppe Kjellberg (også kendt fra WhoMadeWho) på elektrisk og akustisk guitar samt mandolin. Lige meget hvad han rørte ved, fungerede det bare.

Søren Huss var ret aktiv med snakketøjet, og det gav det selvfølgelig en ekstra dimension, at koncerten foregik i hans hjemby. Man kunne mærke, hvilken respekt folk har for ham og det, han udretter. Der blev både sendt en hilsen til far og mor fra scenen og skålet i både øl og vand. Huss virker som om han er godt på vej videre, og det er rigtig dejligt at se. Den danske musikverden har nemlig brug for en mand som ham. En kunstner som skriver gode, ærlige sange – og så endda på vores modersmål. Live er han så autentisk og så “på”, som det overhovedet er muligt. Koncerten bliver til i øjeblikket, og det er en stor del af det som skaber magien.

Bandet kom ind til tre ekstranumre, hvor hittet fra “Troen Og Ingen”, nemlig “Et Hav Af Udstrakte Hænder” var helt suverænt. Her brillierede Kjellberg på mandolinen. Der blev meget passende sluttet af med hymnen “Tak For Dansen”, som satte punktum for en oplevelse ud over det sædvanlige. Inden sidste sang fortalte Huss, at han havde opfundet et nyt ord – “sjælepetting”. Det må siges at være et passende ord at bruge i denne sammenhæng, for han fik i den grad rørt nogle sjæle denne ganske ualmindelige aften i Nyborg.

Opvarmning: Sofia Hedia ****

Denne unge og meget smukke sangerinde havde fået æren at skulle spille support for aftenens hovednavn, der selv kom ind og præsenterede Sofia Hedia. Det var faktisk ham som havde opfordret til at hun skulle begynde at skrive på dansk i stedet for engelsk. Hun har netop udgivet en ep kaldet “Hudløs”, hvor vi fik nogle af sangene præsenteret live. Hedia var alene på scenen med sit keyboard og gav seks numre.

Betingelserne for hendes optræden var lidt med ryggen med muren. Det var tydeligt at publikum var kommet for Søren Huss (klart nok), men derfor kunne de godt have vist Sofia Hedia lidt mere respekt i stedet for ustandseligt at stå og snakke. Den unge kvindes vokal er meget karakteristisk, og det samme er hun. Efter åbningen med “Himmelblå Å” var det som om, Hedia fandt fodfæste og gav fornemme udgaver af blandt andet “Vi Må Afsted” og ep’ens titelnummer, “Hudløs”. Hun har absolut potentiale til meget mere, og så skal hun have sin egen koncert, hvor publikum rent faktisk gider lytte.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s