Great reviews of Dangers of the Sea’s debut album

The Danish music magazines loves Jess’ and DotS’s debut album. i-stereo gives 5(out of 6), GFRock also gives 5(out of 6) and GAFFA gives 4 (out of 6)

Read the reviews (in Dansih)

i-stereo
Author: Math­ias Molnar
Rating: 5(out of 6) stars

Et pragtek­sem­plar på at danskerne mestrer indie folk gen­ren. Dermed en lovende gruppe der river lyt­teren med på en melankolsk bølge på deres debut.

Dan­gers of the sea udgiver et nyt album d. 18. feb­ruar, ved navn Dan­gers of the Sea.
Ban­det er et dansk folk/indie band fra Køben­havn, der blev dan­net i 2010.
Ban­dets medlem­mer kom­mer bl.a. fra Slaraf­fen­land, Say­bia og Efterk­lang
og de er specielt inspir­eret af 60′erne og de tidlige 70′ers folkrock.

Grup­pen mestre deres genre og for­mår at ramme pub­likum med den ønskede effekt,
at det skal være “haunt­ing & heart-felt“,
sam­tidig med at den melankolske følelse jager lytteren.

Ban­det ved­varer en god bal­ance gen­nem hele pladen og med deres brug af anden­stem­mer og per­cus­sion, er der også en vari­a­tion, der får lyt­teren til at hænge ved i deres længsels­fulde mate­ri­ale. Vokalis­tens iøre­faldende stemme og de stærke har­monier er især med til dette, lækker klang.

Deres sam­men­spil er på et rigtigt højt niveau og i hvert num­mer, for­mår de at fremkalde en catchy riff som gør san­gene til øre­hæn­gere.
sam­tidig er deres melodier også orig­i­nale, her er san­gen ”Turn Around”, et godt eksem­pel på dette.

Men rejsen kan godt blive meget drøm­mende, da man efter halvde­len af pladen, godt kan have en følelse af, at den røde tråd i album­met er for stærk, det kan godt blive ens­formigt.

San­gene ”Light” og “Every­thing Will Be Alright”, har en ten­dens til at trække meget ud,
pga. det måske unød­vendige lave tempo, samt at den melankolske følelse er stærkt indraget i disse sange.

Alt er en smagssag, men Dan­gers of the Sea ram­mer et højt niveau og der er kun grund til at være imponeret.

——————————————————-

GFRock
Author: Judas
Rating: 5(out of 6)

Danske Dangers of the Sea er ude med deres debut-album, men det er en absolut ikke en flok uerfarne knøse vi har med at gøre. Bandet har tråde til både Saybia, Efterklang og Slaraffenland, og det kan ind i mellem høres på albummet, der leverer håndspillet melankoli af høj kvalitet.

Albummet lægger stærkt ud. Man spidser allerede ører på det korte intro-nummer, ‘Your Hands Are Folded’, der med flerstemmig vokal, akustisk guitar og en fodtrampende rytme leverer en mini-ørehænger. ‘Mine To Keep’ følger op med lige så gode takter, igen med et varmt organisk udtryk, men denne gang med forsanger og sangskriver Andreas Bay Estrup’s relativt lyse vokal i centrum i en sang om at være tilbage i en by alle andre tilsyneladende har forladt.

I det hele taget er det et stærkt album, uden decideret svage øjeblikke, Dangers of the Sea har skruet sammen. Selv om numre som ‘Light’ og Take My Hand’ falder i den mere forglemmelige ende af kompetent midttempo melankoli, er det stadig godt skruet sammen og velspillet. På numre som den stærke ‘Sheer Desperation’, som har været tilgængelig på youtube et stykke tid, viser Dangers Of The Sea sans for den gode melodi, og det er et af de umiddelbart hurtigst fængende numre på albummet. Det samme er ‘Everything Will Be Allright’, der med sit lyse omkvæd relativt hurtigt suger sig fast i øregangen.

‘When The Curtain Falls’ har et mere insisterende vers og fine andenstemmer, ligesom det også fungerer godt med fløjterne, der lyder som noget fra 70′erne – på den rigtig gode måde. I det hele taget er Dangers of the Sea klart inspireret af den melodiske, melankolske amerikanske folk-rock fra denne periode, hvilket bestemt ikke skal komme dem til last.

Den afdæmpede ‘Your Time Is Wasted’ er smuk på den nær-tyste måde, med fine korharmonier og en sparsom instrumentering, der langsomt udbygges. Estrups vokal kan minde lidt om Kasper Eistrups ind i mellem, men han formår også at variere brugen, så det vokale udtryk står stærkt i helhedsbilledet.

‘Show Some Mercy’ byder på mere velkomponeret, organisk spillet melankoli, men udmærker sig ved det velplacerede break.  ‘Come Sit By My Fire’ er en langsom lejrbålshymne, der bryder med midttempo-formularen, som ellers er den fremherskende på albummet, inden ‘Turn Around’, der afslutter albummet, sætter tempoet lidt op igen – til midttempo. Dangers of the Sea tager sig den tid, der skal til for at folde sangene ud, og der er ikke noget forceret over udtrykket.

Alt i alt er Dangers of the Sea et af den slags albums, der ved første lyt måske lyder lidt tilforladeligt og kedeligt, omend kompetent, men som langsomt vokser sig større. Der er mange stærke sange på albummet, og at Dangers of the Sea ikke gør i store armbevægelser gør det bestemt ikke dårligere – det fordrer bare lidt tålmodighed. Har man den, er der masser af gode lyttetimer på Dangers of the Sea.

——————————————————-

GAFFA
Author: Pelle Sonne Lohmann
Rating: 4(out of 6)

Lovende og indimellem glimrende dansk indiefolk-debut

Dangers Of The Sea, der blev dannet i 2010, og som tæller medlemmer fra bands som Slaraffenland, Saybia og Efterklang, er klar med deres debutalbum, der er blevet til i tæt samarbejde med Nikolaj Nørlund.

Genremæssigt går Dangers Of The Sea et indiefolk’et ærinde med åbenlys skelen til 60’erne og 70’ernes folkrock-scene, og det gennemførte udtryk er overvejende gjort af et inderligt, melankolsk og længselsfuldt materiale. Der en en gedigen omgang patos strøget ud over universets højstemte format og ofte store armbevægelser, og hvis ikke det var fordi, Dangers Of The Sea virkelig kan noget med melodier, så kunne det nemt kamme over lige hyppigt nok.

I stedet finder bandet i reglen ind til en fin balance, hvor virkemidlerne typisk fordeles hensigtsmæssigt, og hvor lytteren fastholdes af det dragende stof. Sommetider slækkes der unødvendigt på tempoet, og indimellem bliver det hele trods alt lige lovlig himmelhigende, men numre som den vemodigt vuggendeLight og den håndfast skrøbelige Everything Will Be Alright står i sandhed stærkt.