SAYBIA: We are like an old boys soccer team (in Danish)

SAYBIA is back after an eight year break with an album that include the modern couple relationship.

Når man har holdt pause i otte år, tager det lidt tid at finde ud af, om man skal lægge bandet i graven eller tage en tørn mere.

De fem fynboer i Saybia valgte det sidste og udgiver på fredag det første album i otte år:

– Jeg tror, vi alle sammen havde den der mavefornemmelse af, at det ikke var afsluttet. Jeg havde i hvert fald et behov for, at den sidste plade ikke skulle blive den sidste, siger forsanger Søren Huus.

Trommeslager Palle Sørensen er enig:

– Vi stod jo over for et valg: Skulle man slå en streg i sandet og sige “dét var dét.” Eller skulle man hoppe med og se, om der er flere eventyr i vente?

Det endte altså med det sidste, og der gik ikke lang tid, før rocken igen rullede:

– Vi har et dybt venskab i bandet, det er klart. Men det har altid været musikken, der var tapetklisteret, der holdt os sammen. Så der var meget på spil, da vi startede igen – men vi kunne hurtigt mærke, at der stadig er noget at komme efter, siger Palle Sørensen.

Hør interviewet med Saybia i Kultursøndag på P1 her.

Søren Huus har udgivet to solo-plader, men faldt også hurtigt ind i bandets dynamik igen:

– Nu er vi jo tilbage i kollektivet, og det skulle jeg lige finde tilbage til. Men jeg har også savnet det – især det med bare at hænge ud og alt dét, der sker, når vi ikke spiller. Vi er jo som et oldboys fodboldhold, for der sker også noget i omklædningsrummet, når man tager fodboldstøvlerne af. Alle de ting har jeg savnet, siger han.

Rusk i parforholdet

Kærlighedssange har altid været et kendetegn for Saybia og er det også på den nye plade. Men teksterne har udviklet sig med årene og handler meget om livet i slutningen af 30’erne.

– Jeg har en pige på 10 år. Hver dag står jeg op. Smører madpakker. Går den samme vej. Det er meget rutinepræget at være i slutningen af 30’erne og have børn og fast arbejde, siger Søren Huus og peger på, at det er noget, der kan sætte forholdet på prøve:

– Der er mange forhold, hvor det rusker og brager i de der rutiner. Man finder for lidt plads og for lidt tid til at tale sammen, fordi hverdagen er stresset. Og så støder man på den der selvudviklings-trend. Skal man udvikle sig? Og hva’ nu, hvis man er i et forhold, hvor den ene vil udvikle sig, og den anden synes det hele er fint, som det er. Så opstår der en konflikt, siger Søren Huus.

Navlestrengen er klippet til ungdomsklubben

Livet i et band er også lidt som i et parforhold, og de fem fynboer havde svært ved at finde tid til at indspille den nye plade. Derfor drog de til Los Angeles i 18 dage:

– Det eneste, der er sværere nu i forhold til for otte år siden, er, at folk ikke er disponible 24 timer i døgnet, fordi de har fået familie og arbejder eller studerer ved siden af bandet. Så vi tog til USA for at være fokuserede, siger Søren Huus.

Der er selvfølgelig sket en del i løbet af otte pause-år – én har skabt et reklamebureau, andre har uddannet sig og Søren Huus har altså udgivet et par plader:

– Vi har alle sammen klippet navlestrengen over til det der ungdomsband, vi var dengang. Jeg har lavet to soloplader, og de andre har også fået noget op at køre ved siden af bandet. Det betyder, at vi ikke er afhængige af orkestret og kan gå til det af lyst, siger Søren Huus.

Bandet udgiver No Sound From The Outside på fredag og herefter venter en turné med både koncerter i Holland og herhjemme.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s