Review – Vanishing songs from Saybia

The moderate comeback album is so discreet that it’s almost not there.

After eight years of album break Saybia is back – sort of.

The Funen pop group does not exactly kick the doors to showbiz with ‘No Sound from the Outside’, it’s rather the sound of a band gently knock’s on it.

Apparently Saybia will not all the way into the warmth, as their new album embers and smolders more than it burns through.

The songs pulsate quietly in an organic and airy soundscape, where liquid moods and lovingly moderation maneuvers, rather than distinctive melodies and catchy hooks.

Saybias melancholy and almost leisure oriented sound has matured, and the harmony suits them on the albums mild cooling title track and appealing ‘Hollow Is Your Promise’, but the quintet’s sympathetic deed generally appear too discreet and comfortable to leave more than just pleasant impression behind.

Søren Huss sings about ‘a black hole in your soul’, without you can feel it, and many of the album’s intangible tracks flickers insignificantly by.

One can hear elements of Coldplay, U2 and Pink Floyd in SAYBIAs light cosmic grooves, but without decisive effect, the band also experiments with discreet German machine rhythms on ‘It’s About Time’, ‘One Minute Man’ and ‘It’s Been Way Too Long’.

And it has been a while. Strangely however, SAYBIA feels more like a band that has come back to vanish, than to come back to stay.

Rating:
3 out of 6

Author:
Thomas Treo, Ekstra Blandet

Original Danish version

Forsvindings-numre fra Saybia

Fynboernes afdæmpede comebackplade er så diskret, at den nærmest ikke er der

Efter otte års pladepause er Saybia tilbage – sådan da.

Den fynske popgruppe sparker ikke ligefrem portene op til showbiz med ’No Sound from the Outside’, som snarere er lyden af et band, der forsigtigt banker på igen.

Saybia vil vist ikke helt ind i varmen, for deres nye album gløder og ulmer mere, end det brænder igennem.

Sangene pulserer stilfærdigt i et organisk og luftigt lydbillede, hvor flydende stemninger og nænsomt mådehold får råderum frem for markante melodier og iørefaldende hooks.

Saybias melankolske og nærmest fritidsprægede sound er blevet mere moden, og harmonien klæder dem på pladens mildt svalende titelnummer og tiltalende ’Hollow Is Your Promise’, men kvintettens sympatiske gerning fremstår generelt for diskret og komfortabel til at efterlade mere og andet end behagelige aftryk.

Søren Huss synger om ’a black hole in your soul’, uden man kan mærke det, og for mange af albummets uhåndgribelige tilforladeligheder flimrer ubetydeligt forbi.

Man kan høre elementer af Coldplay, U2 og Pink Floyd i Saybias lettere kosmiske grooves, men uden afgørende effekt eksperimenterer bandet også diskret med tysk maskinrytmik på ’It’s About Time’, ’One Minute Man’ og ’It’s Been Way Too Long’.

Og det er jo længe siden. På forunderlig vis føles Saybia imidlertid mere som et band, der er kommet tilbage for at fordufte, end de er kommet tilbage for at blive.

Karakter

3 ud af 6

Forfatter

Thomas Treo

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s